HistorieGlød Cocktailbar og natklub ligger i det gamle sidehus i Grønnegade 2. Huset er bygget i 1854-55 af murermester Johan M. Meyer, som Sorterups Kaserne med indkvartering af op til 32 mand og 69 heste. Kasernen blev nedlagt 1919/20. I 1921 indrettede frøkompagniet butik i gavlfacaden og ved udgangen af 1975 udvidede Landsbyen med sidehuset.
I 2015 huser lokalerne Næstveds hyggeligste cocktailbar GLØD. Indretningen er rå og autentisk, de gamle fritlagte bjælker, de rå murstensvægge og de smukke blyindfattede ruder fortæller deres helt egen historie om de mange heste, soldaterne og ildebrandene som har ramt bygningen ad 2 omgange, samt alle festerne der i tidens løb, er blevet afholdt i disse lokaler. Gennem alle årene, hvor lokalet har fungeret som restauration, har der været mange ombygninger. Stedet fremstår i dag, som en moderne bar, hvor klassisk dansk møbeldesign, går hånd i hånd med råt genbrug, smukke tapeter og masser af hyggelige hjørner. Alle med en hyggelig og varm atmosfære. Glød er en cocktailbar/natklub for gæster, som sætter pris på en god cocktail eller et godt glas øl/vin i nogle unikke omgivelser med masser af historie, en trendy indretning, hyggelige kroge & en musikstil der bl.a. er stærkt inspireret af de funky/groovy numre fra 70èrne og 80érne. |
Åbningstider:
Fredag - 21.00-05.00 Lørdag - 21.00-05.00 |
Bordreservation:
Tlf. +45 4233 3512 info@gloed.dk |
Søg job:
info@gloed.dk Kontakt: Tlf. +45 4233 3512 info@gloed.dk |